| |
Hvad
gør man, hvis man har lyst til at gå Julius
Cæsar eller Alexander den Store i bedene og simpelthen
ikke kan nære sig for at male regimenter af græske
falankser eller germanske barbarer; men på den anden
side ikke gider at lære nye regler? Warhammer Historic
benytter sig af de samme grundregler som Warhammer Fantasy
Battle, så hvis man allerede kender dem, er Warhammer
Historic nemt at gå til.
Historie?
Det lyder kedeligt
I
Warhammer Historic er der ingen monstre, ingen overmenneskelige
helte eller magikere, og derfor heller ingen magi. I
stedet dækker reglerne mere eller mindre historisk
korrekt hærene fra Sumerere år 3500 før
kristi fødsel, til korstogene i 1200 årene.
Det kan føles en smule bart at undvære
helte og deres magiske våben, sjove monstre og
magien, men Warhammer Historic lægger i stedet
hovedvægten på infanteriet. Der findes skam
krigsmaskiner, elefanter og stridsvogne; men selv om
de brugt rigtigt kan være meget nyttige, så
er de mest med fordi de er sjove. Det er i sidste ende
infanteriet og rytteriet der skal vinde kampen for dig.
Infanteri?
Det lyder endnu mere kedeligt
Warhammer
Historic indfører en ny type infanteri, der ligger
sig mellem ordinære tropper og skirmish tropper,
som man kender dem fra Fantasy Battle. Det er let infanteri,
der enten kan kæmpe i formationer som almindelige
tropper eller i skirmish formation. Hvis de er i formation,
kan de ikke få mere end +2 i rank bonus. Kæmper
de i skirmish formation, kan de flytte sig mere frit
i forhold til den tætte formation, og de kan bevæge
sig hurtigere.
Våben
og rustninger bliver også nuanceret i forhold
til Warhammer Fantasy. I Warhammer Historic har man
både almindelige spyd og kastespyd i lette og
tunge udgaver. Almindelige spydbærere kæmper
i to rækker hvis de bliver angrebet, mens kastespyd
kæmper i to rækker når de angriber
eller angribes. Skirmishers som bruger kastespyd kan
genrulle missede slag; det simulerer at de kaster deres
spyd, før de går i nærkamp med deres
sværd. Men egentligt sker der ikke så meget
nyt med nærkampsvåben. Missilvåben
dækker javelins, kortbuer, composit buer, langbuer,
armbrøster og slynger. Missilvåben kan
bruges til Massed Fire, hvor en hel formation skyder
over hovederne på hinanden. Alle figurerne kan
skyde, men da denne form for skydning er mindre præcis,
halvere man antallet af terninger for de figurer der
skyder. Skjolde fås nu i tre størrelser,
fra buckler, skjolde til store skjolde. Bucklers giver
+1 save for skirmishers, mens tropper i formationer
kun får dette save mod nærkampsvåben.
Skjolde giver +1 save mod alle våben. Store Skjolde
giver et +2 save.
Det
lyder straks bedre. Hvad kan Historic ellers byde på?
Der
er ganske gode regler for scenarier, kampagner og erfaring.
Der er otte scenarier, som dækker forskellige
situationer som overraskelsesangreb, flankeangreb, baghold,
eller Last Stand, hvor en lille styrke skal kæmpe
fortvivlet mod en dobbelt så stor overmagt. Kampagnesystemet
fungerer på den måde, at ens starthære
er begrænset med hensyn til kavaleri, stridsvogne,
standarder, krigsmaskiner, skirmishers osv. Man får
til at starte med tre territorier som genereres tilfældigt,
og som enten giver adgang til disse specielle enheder,
giver flere point at købe tropper for, eller
måske en spion, som kan sætte en kæp
i hjulet på dine fjenders planer. Gennem kampagnen
kan man blive udsat for events som pirater, sult, ildløs
og oprør. Ens tropper og generaler kan opnå
veteranstatus hen af vejen.
Der
er to hære med i grundreglerne; Imperiale Romere
og Barbarer. Der er senere udkommet en række bøger
der går grundigere i dybden med specielle tidsperioder
eller områder; som f.eks. England i sen jernalder
og Vikingetid, eller Alexander Den Stores erobringskrig
mod perserne og inderne.
Hvor
kan jeg få mere at vide?
|
 |