D-Day Compilation
 

For snart et stykke tid siden, udkom de samlede D-Day bøger fra Normandy perioden i én samlet Compilation. Dem skal I selvfølgelig heller ikke snydes for, selv om de egentlig allerede er gennemgået allerede i de enkelte kampagnebøger.

Til de allierede spillere udkom bogen Turning Tide, mens tyskerne fik Earth & Steel. D-day Compilation bøgerne giver muligheden for alt lave virkelige spændende og interessante turneringer og spil-events. Samtidig er mange PDF dokumenter blevet samlet og kommet med, og det var dejligt, for så er der lidt mere styr på det. Nogle lister er også med i forskellige udformninger, alt efter hvor de sloges i kampagnen, hvilket giver mulighed for endnu mere detalje niveau. Jeg vil ikke i denne anmeldelse gennemgå begge bøger som jeg plejer, da de fleste kompagniorganiseringer og kompagnimuligheder er genbrug fra de allerede gennemgåede bøger fra perioden. Jeg vil i stedet dykke ned de steder hvor jeg syntes der er sket noget sjovt, dårligt eller nyt.

Earth & Steel

Denne starter med en gennemgang af hvad jeg vil kalde de nye Fortification regler i FOW. Læs dem, hvis I skal spille med Bunkers o.l. De virker ret gennemarbejdede og der er nogle pointer hist og her - det er fire sider så det tager ikke så lang tid. Derefter kommer en gennemgang af hvad man kan købe af bunkers o.l. Der er også lidt nyt her.

Earth & Steel giver alle de kendte divisioner, som vi allerede kender dem, plus en del nye. Her er der bl.a. endelig kommet en liste for Fallschirmjägers i Normandiet, dem tror jeg en del har ventet på, samt et Luftwaffe Jägerkompagni og et par sjove alm. Greandier (CT) lister. Underligt nok mangler begge SS PDF listerne, hvilket virker helt gak. Det må da være supernemt at konvertere dem. Umiddelbart er der ikke meget nyt her i Earth & Steel, men ændringerne ligger i de små detaljer.
Der er en ikke uvæsentlig generel rabat til Panzergrandier MG teams og Gepanzergreandier MG teams med SdKfz 250 eller SdKfz 251, både som SS og alm. Heer. Det var så også på tide, for det kunne før slet ikke betale sig at spille disse, da points bare blev suget ud. Generelt ser SS også hårde ud, men om det er pga. rabatten på deres Panzergrandier MG teams eller om det også skyldes organiseringen, kan jeg ikke lige gennemskue; men nice ser de ud.
Beute Stug batterie fra 21. Division ser også meget mere spilbare ud end før, nu minder det lidt mere om et regulært Marder kompagni, med syv stk. 7,5 cm 39H. Det er dejligt, for selv om kompagniet var sjovt før, så var de ikke rigtigt noget værd, specielt med de dødsyge 10,5 cm 39H; det er sku ikke sjovt at bekæmpe Shermans med AT 10.

Panzergrandier Lehr har også fået to panzer options, den havde kun én før, hvilket virkede ret underligt. Jeg mener dette er det sidste nye inden for Panzerdivisoner og så kan de ikke støtte deres Panzergrenadier bedre? Nej vel! Der er da også et større påskeæg til os; hvad siger I til et Beuter PanzerKompagni med erobrede gamle franske Cha B1, SOMUA-35, PZ III J (early) osv. Det er sku sjov det her. En masse små franske EW kampvogne der kan drøne rundt; om de er noget værd er så mere spørgsmålet, men sjovt ser det ud, det må man sige.

Turning Tide

Denne bog bygget op som Earth & Steel; det er de gamle allerede kendte kompagnier, suppleret af en del af de gamle PDF og et par nye kompagnier, alt sammen super flot samlet og med en rabat hist og her, hvilket selvfølgelig er dejligt. Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at se det helt nye i UK delen, måske det bare er mig der er blind her. Underligt nok mangler Polakkernes PDF liste her, hvilket jeg ikke fatter. Igen som ved SS PDF listerne, hvor svært kan det være?
Commando er blevet ret nemme at overskue. Jeg syntes at deres organisering ser sjov ud. De har også to versioner Beaches og Orne. Spiller man dem som Beaches, kan man få hele to Breaching Groups med; de virker ret overbevisende, for man kan skifte Engineering Teams ud med fire DD Shermans og en Firefly eller fire M10C 17 pdr. alt efter fjenden og missionen, med speciel regel Job Done!.
Jeg syntes det bliver lidt sjovere ved US. Det er godt at Parachute Compagny får lidt rabat, samt at de også får Mission Tactic. US får også lige en gave i form af et Light Tank Compagny med Staurts, enten som CV eller CT. Yes, det er godt. Jeg tror at man kan komme pænt langt med denne mini horde hær. Et anden interessant nyt kompagni er Task Force A, som kommer udstyret med et par spændende specialregler og en masse M10 / M18 og M8 Greyhounds, samt et FFI kompagni. Det ser ret sjovt ud det her.

Konklusion

Hvad er så dommen over Normandy Compilation? Selve bøgerne er ret flotte, hardcover og en masse lækker detalje tekst. Missionerne, som var med i de gamle bøger, mangler, hvilket er en skam, for de var ret sjove. Men måske de kommer som en PDF; der er Battlefront jo ikke fedtede. Men hvad med organiseringerne, points o.l., sidder du nok og tænker?
Umiddelbart syntes jeg, at der er det Earth & Steel der er bedst, for der er en del nye ting, også klart flest nye kompagnier med, som jeg ser der.
Turning Tide giver ikke mig nok. Klart at jeg som gammel Stuart fan selvfølgelig har bogen, men den er bare ikke så god som Earth & Steel.
Det er klart, at hvis Ostfront mere dig, så er Normandy Compilation måske ikke lige det du skal spare op til. Rygtet vil vide at der også kommer en operation Bagration Compilation, som måske mere passer dig.


Printervenlig kopi