Forestil dig at året er 1870. Forestil dig at Wells, Vernes og Babbages mekaniske drømme var blevet til virkelighed. Den industrielle revolution indtraf årtier tidligere end i vores verden. Massive landforter, med kanoner strittende ud til alle sider, møver sig langsomt gennem landskabet. På himlen glider statelige luftskibe gennem skyerne, klar til at lade en dødelig regn af kugler og bomber falde over fjenden. På havet pløjer skibe af stål sig gennem bølgerne, for at gå fjenden i møde.

Dystopia er et steam age figurkrigsspil fra Spartan Games, der involverer både land-, vand- og luftenheder i store slag. Grundlæggende fungerer de forskellige typer af enheder ens, men der er nogen forskel på hvordan de bevæger sig, og hvor gode de er til at bekæmpe hinanden. De forskellige hære har en kerne af enheder der ligner hinanden, f.eks. medium kampvogne og frigatter, men også enheder der er unikke for hærene.

Hvem er oppe og slås?

En gruppe af videnskabsmænd, under ledelse af Lord Sturgeon, drog ud på en ekspedition til det fjerne Antarktisk, og fandt der ruinerne af Atlantis – og deres fabelagtige teknologi. Sturgeon så en unik mulighed for at befri menneskeheden fra en ignorant og chauvinistisk tidsalder, og skabte det unge rige the Covenant of Antarctica. Deres drømme om en bedre verden blev forrådt en af deres egne, og snart fandt deres opdagelser anvendelse af de gamle magter til nye grusomme våben. Det har vagt Antarktis’ vrede, og de har rejst en hær af robotter og vandrende maskiner, for at stoppe og straffe dem der har forvandlet deres håb til et mareridt. Antarktisk har sære eksperimentelle våben og generatorer.

Britannia har skabt et imperium hvor solen aldrig går ned. De har taget den hvide mands byrde på sig, og har udbredt deres civilisation (og pundets monopol) til Canada, dele af Afrika og Indien. Deres magt og rigdom ses på fra de andre magter med slet skjult misundelse. Deres flåde er relativt lavteknologisk, men tungt bevæbnede med kanontårne og torpedoer. Britannia har et rullende fort der kan udstyres med kraftige våben, eller et hovedkvarter der styrker landenhedernes moral.

En af de magter der er misundelige på Britania er Preussien. Efter at have ydmyget Frankrig i 1808, skabte preusserne en tysk nation ud af et kludetæppe af småkongedømmer. Preusserne har udstyret deres enheder til vands, på land og i luften med Tesla Coils, elektronkanoner, der slår kejserens fjender med rædsel. De kan også udstyre deres største skibe med generatorer. Deres nyeste teknologiske landvinding er den enorme Metzger robot, der både kan bevæge sig til lands og til vands. En triumf for Preussiens industri.

Skønt USA's løsrivelse var et længe overstået kapitel da borgerkrigen brød ud, havde Britania ikke glemt ydmygelsen og valgte side til fordel for sydstaterne – som derfor vandt. Federated States of America (FSA) blev resultatet. Den amerikanske flåde har en forkærlighed for skovlhjul (som gør deres skibe meget manøvredygtige) og raketter, og alle deres store skibe har mulighed for generatorer. De har også nogle mindre robotter der kan flyve, og jagte andre luftenheder.

I det fjerne østen har Empire of the Blazing Sun rejst sig, som modsvar på ikke mindst Britannias aggressive ekspansion. Imperiets flåde har en forkærlighed for både torpedoer og raketter - de sidste i en særlig udgave, brandraketter, der kan sætte en modstander i brand. De har også massive mekaniske 'blæksprutter' der angriber fjendens skibe fra dybet. Deres største landenhed, et monster på fire massive ben, har ligesom Britanians flaglandsskib mulighed for et hovedkvarter.

Spartan Games har lovet at der vil komme flere nationer til; Frankrig er lige på trapperne, senere kommer Rusland, det Osmanniske Rige og Italien.

Hvordan fungerer reglerne?

Den vigtigste faktor i Dystopia Wars tror jeg i grunden er skudvinkler. Enhederne, der både kan være til lands, i luften eller på havet, har typisk våben der kan skyde bredsider, raketter og torpedoer der kun kan skyde lige frem (eller tilbage), eller kanontårne der kan dreje 180°, 270° eller hele horisonten rundt. Sammen med en regel om, at specielt luftenheder og skibe skal flytte sig nogle tommer før de kan dreje, gør det at du skal manøvrere meget rundt med dine enheder for at få mest ud af dem. Typisk vil du dreje dine eneheder mod en gruppe af skibe, mens du samtidigt prøver at ramme en anden gruppe fjender med en bredside. Da de forskellige nationer har en forkærlighed for forskellige skydevinkler, f.eks. er Britania mest til bredsider, mens Antarktisk gerne vil skyde lige frem, har jeg en ide at der nok vil være forskellige mønstre for hvordan de forskellig nationer vil bevæge sig.

En af de gode ting ved Dystopia Wars er alternativ aktivering. Faste læsere vil vide, at det er en af mine kæpheste. Modsat ’you-go-I-go’ sørger det for at du hele tiden er i spil, kan foretage dig noget og skal tage beslutninger – du skal ikke sidde passivt og vente på at din modstander flytter og skyder alle hans enheder, før du selv kan gøre noget. Det gør også, at du med lidt held kan slippe afsted med at aktivere den samme enhed to gange i træk – hvis du slutter og starter turen.

Den heldige general starter med at flytte en af sine eskadroner. Som allerede nævnt er enhederne mere eller mindre mobile; specielt skibe skal ofte flytte 1” eller 2”, og har en meget stor venderadius, mens landenheder er meget mere mobile. Der er mulighed for at dine enheder kolliderer med terræn eller andre enheder – og der er også mulighed for at udvalgte enheder, der er bygget til det, kan vædre en modstander. Da der er stor forskel på hvordan land, vand og luftenheder bevæger sig, og på hvor store enhederne er, fra bittesmå kampvogne der er monteret to på en base, til enorme fort lignende enheder, er der en del særregler at holde styr på – men jeg synes så til gengæld at de er klare og entydige.

Før du kan skyde, skal du tjekke om du kan se din modstander. Enheder, og terræn som f.eks. bygninger, er delt op i Store, Medium, Små og Bittesmå enheder. Store enheder kan skyde over medium som kan skyde over små osv. Artilleri kan skyde over terræn, hvis de har en fremskudt observatør, men kun mod de helt store enheder, fæstninger og huse. Ubåde kan dykke og fly gemme sig i skyerne; de bliver så sværere at ramme, men får også selv sværere ved at ramme fjenden.

Skydning foregår på en lidt speciel måde. Våben er opdelt i primære, typisk kanoer, og sekundære våben som raketter og torpedoer. Begge typer våben giver dig et antal 6-sidet terninger du kan rulle mod fjenden. Et slag på 4 eller 5 giver et hit, et slag på 6 giver to hit og et genrul, som lægges oven i slaget. Alle enheder har to værdier for deres holdbarhed; en værdi for normal skade, og en værdi for kritisk skade. Det kan f.eks. være 5 og 8. Hvis du har lige så mange hit som normal skade (5 hit), får fjenden 1 i skade (en medium kampvogn har 3 liv), men hvis du slår 8 hits, får fjenden 2 i skade og en eller anden vital funktion går i stykker, f.eks. motorerne eller våben. Den skade kan du så forsøge at reparerer i slutningen af turen.
Du kan samle eller splitte din ild i samme eskadron, men kun en af delene. Det har betydning for om du kan nå op på den eftertragtede kritiske skade. Hvis f.eks. tre kampvogne med hver 5 terninger samler skaden for at sætte et landfort ude af spillet, får du fuld værdi for første kampvogn, og halv værdi for efterfølgende kampvogne; 5 + 2 + 2 = 9 terninger. Omvendt kan du splitte din ild mellem flere mål; hvis du f.eks. har en massiv kanon der giver 15 terninger i skade, kan du splitte ilden i 7 og 8 terninger mod to forskellige mål.

Den sidste form for angreb er stormløb. Der er ikke infanteri i Dystopia, skalaen er simpelthen for lille (1/1200), i stedet har de fleste enheder en nærkampsfaktor, der repræsenterer raketbåren infanteri der flyver over mod fjenden og forsøger at storme ham. Du skal være indenfor 4” af fjenden før du kan forsøge et stormløb. Målet får lov til at bruge sit luftforsvar mod dine rakettropper, før du angriber, men med nedsat effektivitet. Det foregår ligesom almindelige skadeterninger. Angriberen og forsvareren ruller begge deres Assault Points; får angriberen flere hits, får angriberen lov til at rulle på Kritisk Hit tabellen. Nogle enheder er specialiseret til nærangreb, og har derfor særregler der afspejler dette.

Køb af enheder ligner de fleste andre spil. Der er et system for fordelingen mellem store og små enheder, der bliver mere og mere striks efterhånden som spillet bliver turneringsagtigt. Der er ikke nogen scenarier og kun et lidt besværligt system for at afgøre hvem der vinder. Det kræver at du undervejs i spillet tæller op hvor mange point du har mistet. Det kunne godt være gjort mere elegant. Jeg synes også at manglen på scenarier er Dystopias største svaghed.

Spartan Games har lavet nogle ’kampkort’ som du kan bruge i deres spil, som skal give spillet et element af kaos og ’wierd science’. Der er fire typer kort. Squadron cards kan du spille på en af dine egne enheder når den aktiveres. De kan f.eks. give ekstra movement eller færre tab efter et stormløb. Turn cards spilles i starten ad turen, og kan bruges til f.eks. at reparere skade, eller genere modstanderes bunke af kort. Action cards spilles på en enkelt model. De kan f.eks. give ekstra terninger på skydning eller stormløb. Reaction Cards bruges når modstanderen spiller et kort. De kan f.eks. beskytte dig mod raketangreb eller flyangreb. Det er da en meget sjovt tilføjelse. Hvis du ikke bryder dig om elementet af tilfældighed, kan du sagtens spille uden kortene.

Modellerne

Computer støttet design har også sneget sig ind på vores hobby, sammen med nye støbemetoder for modeller a resin. Resultatet er meget spændende. Mit første måde var Nova-Rus "Bear" jeepen fra Antenocitis Workshop. Modellerne fra Spartan Games er et endnu bedre eksempel. Jeg synes virkeligt de har ramt victorian Steam Age ret godt, og givet hver nation hver deres særkende. Der er masser af tål, træ og kobber. Detaljerigdommen er stor, og der er ikke snydt med modellerne; de er lige så flotte og detaljerede på undersiden, som på oversiden. Du kan vælge at male dine enheder relativt hurtigt ved hjælp af en dry-brush teknik, men du kan også vælge at gå helt ned i de små detaljer, som der er mange af.
De mastere som Spartan Games har støbt efter, virker det som om er opbygget i en 3D printer. Jeg har oplevet at jeg på nogle overflader kan se svage tegn på en lagopdeling, som i visse tilfælde kan give en lidt ’svampet’ overflade, men det er et mindre problem. Jeg har set nogle få støbekanter, men jeg har oplevet meget lidt behov for rengøring inden jeg kunne gå i gang med at male. Til de flyvende modeller får du nogle glasklare standere, som får de malede modeller til at tage sig ud fra deres bedste side.

Til hver nation er det en startpakke til land- og flådestyrker, mens luftenheder købes i løsvægt. En startpakke koster ca. kr. 250,-. For dette beløb, til en landstyrke, får du en stor model, 9 medium modeller og 10 bittesmå modeller, med plastik baser til de store modeller, et kort med stats til hver type model, og dertil fire papark med markører, skabeloner til at dreje osv. Det er ret meget værdi for pengene. En komplet flåde/hår kunne meget vel bestå af to startpakker, samt det løse i luftenheder mv. Alt i alt kan det vel gøres for omkring kr. 1000,-. Dystopia ikke noget dyrt spil, i sammenligning med f.eks. Warhammer eller Flames of War.

Så er der også pakker med terræn; fine små huse, fabrikker, fæstninger og en lufthavn. De har lovet at der også vil komme terræn til søens folk.

Konklusion

Jeg købte reglerne og de første pakker med figurer, fordi jeg er bidt af Steam Punk, men mit første indtryk var så positivt, at jeg nu har været ude og investere i mere. Rosen er dog ikke uden torne.

Modellerne er virkeligt flotte, godt støbte og meget detaljerede. Jeg har oplevet meget få design som jeg ikke straks tænder på.

Hvad angår reglerne er Dystopia et rimeligt regeltungt system. Det skyldes, at spillet opererer med enheder både til luft, land og vand, at fly kan skjule sig i skyerne og ubåde kan dykke, men også at der er fire størrelser af enheder og terræn. Der er også ret mange specialregler der gør enhederne forskellige. Hele 75 stk. Det er mange regler at holde styr på, specielt for en der er så regelmæssigt udfordret som mig. Til gengæld er reglerne ret præcise beskrevet, med hvad du kan og ikke kan, og med mange eksempler. Dystopias største svaghed er manglen på scenarier. Der kommer et opdateret regelsæt i starten af 2012, og man kan da håbe at der bliver rettet op på denne mangel.

Hvor kan jeg få mere at vide?