Familien Pertinax' side

Pertinax aner

Dette er en opremsning af de vigtigste Pertinax aner og en kort beskrivelse af deres levned.

Eugenius Pertinax
Historiens største healer. Hvem kan glemme hans heltemodige kamp for at komme frem til den dødeligt sårede konsul Ovidius Flaccus ved slaget i år 50 på Nora flodens bred, i kampen mod de Skovvilde. Konsulen havde ledt Krangors samlede hær i kamp og var selv med i de forreste geledder. Under kampen blev han ramt af et kastespyd fra en Skovvild og faldt til jorden dødeligt såret. Eugenius Pertinax så dette og ilede under en regn af fjendtlige kastespyd Krangors konsul til undsætning. Midt på slagmarken påkaldte han sig sine ane Aurinia Pertinax’s hjælp og fik reddet konsulen i sidste øjeblik. Konsulen ønskede at belønne den unge Pertinax helt. Han arrangerer et giftemål mellem sin datter Severa Flaccus og Eugenius Pertinax. Hendes medgift bidrager betydeligt til Pertinax-formuen. Båndet mellem de 2 familier styrkedes i mange år fremover.

Artistia Pertinax
Anesanger fra det gamle land. Hun giftede sig aldrig, men havde dog en lang række elskere. Hun siges, at have været mere stædig end to æsler til sammen. Ved hjælp af anerne, fik hun indsigten og fremsynet til at forlade byen Nephem. Hendes bestandige argumenteren for at rejse, overtalte ca. 2/3 af Pertinax-familien til at sejle med til det nye Krangor. Hun blev Pertinax familiens første overhoved i den nye verden. Med alderen udviklede hun en ubændig lyst til søde sager og døde som en yderst overvægtig dame.

Petronius Pertinax
Talerør for anerne. Ingen anden har haft så tæt en forbindelse til anerne. Onde rygter påstår, at han var yderst drukfældig. Petronius på sin side sagde, at han fandt ind til sandheden, når han drak. Han stod bag opførelsen af Krangors bibliotek i år 121.

Af Bernd