For nogleår siden besluttede vi i Avalon at lave en intro-turnering til Viking-Con. Ideen var at spillerne kunne deltage i turneringen og at vi stillede med plader, huse og andet terræn og malede hære. Vi gik alt hvad vi havde i foreningen efter, og fandt ud af at vi ville komme til at mangle nogle plader og nogle hære. Da formålet med turneringen dels var at lokke nye spillere til Flames of War - men også lokke dem ned og spille det i vores forening - ville vi gerne have noget terræn der virkeligt fangede øjet. De plader vi har brugt ind til nu har været masonitplader der er malet. Når de suppleres med bakker, virker de fint - men vi ville gerne have noget ekstra. Planen blev, at vi ville tage en masonitplade og bygge noget terræn op på dem, med fordybninger i; f.eks. floder, grøfter og fordybninger - dette skulle suppleres med løse bakker så vi fik noget terræn der var fleksibelt. Vi blev enige om at lave tre plader, men på grund af tidsmangel, fik vi kun lavet to; et russisk vinterlandsskab og en ørkenlandskab fra Tunesien.
Det er som allerede nævnt nogle år siden at pladerne blev lavet, og nogle problemer er opstået med ørkenpladen. Sidst i artiklen er derfor tilføjet et afsnit, om hvad jeg siden har har lært. Nogle gode råd til hvad man ikke skal gøre.

Vinterkrigen

Vinterlandskabet blev relativt flat, med nogle grøfter og en enkel sø, og blev lavet af den talentfulde Henrik Bisgaard. Det er lavet af to plader masonit der er limet sammen, en top og en bund. I toppen blev der skåret en sø og nogle grøfter ud med en stiksav. Kanterne blev derefter skåret skrå med en hobbykniv. Hele pladen blev derefter smurt ind med hvid skolelim og han dryssede alm. strandsand (filtreret og tørret) ud over hele pladen.

Pladen er limet og sandet. Man kan svagt se grøfterne.

En del af pladen skulle være frosne og tilsneede marker. Dem lavede han ved at smøre et tykt lag lim på og vente lidt til det var tørret en lille smule. Derefter lavede han plovfuger ved køre en skabelon af træ gennem limen og drysse forsigtigt med sand bagefter; skabelonen var en plade hvor han havde skåret en række takker i bunden.

Plovfuger.

Søen blev lavet ved at han skar søen ud i toppladen. Han malede bunden mørkegrøn, hvor den var mørkests i midten og gradvist blev lysere ind mod bredderne. Bunden dækkede han med flere lag løs plastik (fra de sider man trykker overheads på). De to øverste lag blev forsigtigt drybrushed med hvid, for at søen skulle blive halvt ugennemsigtig, som om den var frosset. (Jeg prøver at tage et nærbillede snarest muligt).
Hele landskabet blev til sidst malet med en solidt grund af mørk brun maling. Det er en fordel at malingen er blandet op med vand, for den sandede overflade suger meget. En sådan våd overflade skal tørre i 24 timer. Da overfladen var tør, fik den en let drybrush med en lysere brun, og derefter med hvid. Derefter stod plovfugerne meget tydeligt frem.

Det færdige resultat. Plovfugerne er nu meget tydelige. Søen kan skimtes nederst tv.

Et desværre noget sløret billede af træer limet på plader og figurernes baser.

Og så spilles der. Henrik Bisgaard er herren nr. 2 fra venstre.

Ørkenkrigen

Jeg skulle tage mig af ørkenterrænet. Jeg havde set hvad Henrik havde gået og arbejdet med slet skjult misundelse. Jeg ville gerne lavet noget der var lige så flot - den slags venlig rivalisering er meget nyttig, for den kan medføre at man tager sig lidt ekstra sammen. Jeg lagde to flamingoplader på et bord og lavede en løs skitse med en filtpen, mens jeg snakkede med de andre; Henrik skulle heldigvis blande sig :-) og snakkede om bløde nedgange hvor der var læ, og blottede klipper i vindretningen.
Terrænet blev bygget op af to 10 mm flamingoplader som blev limet sammen og limet på en masonitplade. Pladen skal sikre at skidtet ikke brækker i stykker under transport. Jeg besluttede mig for nogle 'dale' og en lang udtørret flod som skulle løbe over begge plader. Terrænet ville blive hævet med nogle løse bakker og klitter, som der kunne flyttes rundt på efter behov. Jeg lavede byen på en stor bakke så den var hævet en smule over terrænet, og så man kunne spille uden, hvis man havde lyst. Alle huse blev lavet løse, så de også kunne flyttes rundt.
Jeg startede med at skære toppladen ud; da floden og sænkningerne i pladen under topladen ville være bredere, skar jeg 2-3 cm større i toppladen. Kanterne blev skåret skrå, med bløde skrænter hvor der læ, og klipper hvor vinden havde eroderet klippen (jeg havde tegnet en stor pil der angav vindretningen). Jeg brugte en hobbykiv med den slags lange blade, der kan knækkes af efterhånden som bladet er slidt. Arbejdet skal ske med en skarp kniv, da flamingoen ellers bliver flået, i stedet for skåret. Da toppladen var færdig limede jeg den på bundpladen, og da limen var tør skar jeg bundpladen ud. Nogle steder havde jeg forregnet mig, da der skulle være plads til en kampvogn i bunden. Jeg ville gerne have at bunden skulle være ujævn, så jeg smurte færdigbladet gips ud på bunden og lavede fuger med fingeren. Flamingo pladerne var mindre end masonitpladerne, så jeg måtte lime noget til. Pladerne blev lagt forskudt, og overgangene fyldt med gips, som jeg senere sleb ned med sandpapir.
Da limen og gipsen var tør, penslede jeg hvid skolelim, blandet med en smule vand, ud over pladen og dryssede to slags sand på. Først en smule noget grovere sand, derefter fint og tørt strandsand. Da limen var tør, blev den grundmalet med fortyndet lys brun og derefter forsigtigt drybrush'et med en lys brun.


Pladerne klar til sand. Man kan tydeligt se skitserne. Bemærk op- og
nedkørslerne til køretøjer.

Bunden dækket af gips. Bemærk den jævne skrænt.

Nærbillede af klippekant.

Kanterne rundt om pladen blev skåret skråt for at beskytte dem mod at
blive revet op under transport. Det holder bare ikke (se nedenfor). Masonitpladen ragede 2 mm udenfor yderkanten, for at beskytte kanten. Dette var også et fejltrin, da det lavede nogle ordentligt revner i spilpladerne.

Klipper og klitter. Der er gjort plads til FoW baser.

Pladen er klar til maling. Bemærk områder med grovere sand (hjørnet th).

Det færdige landskab med bakker og huse. Veje og klipper er gjort tydelige
med ekstra drybrush.

Afslutningsvis

Jeg synes det færdige resultat var arbejdet værd. Pladerne er rimeligt lette og stadig bøjelige, men det ser ud til at både plader og overflade sagtens kan give sig. Vi skulle transportere vores terræn ud til connen i en varevogn, og pakkede simpelthen pladerne ind i nogle gamle duge. Det virkede fint.
Da turneringen var med relativt små hære på begge sider, er terrænet ikke så stort. De skal derfor bygges ud med en 3. Plade. Jeg vil lave min plade, så den kan lægges til i begge sider.

En lille advarsel til sidst; sørg for at gøre arbejdet, hvor flamingoen nemt kan fejes op, da det sviner ad helvede til.

Og hvad der skete sidenhen

Efter et par år opstod der problemer med ørkenterrænet. Pladerne blev hevet frem og tilbage hver torsdag, og pladerne fik efterhånden to slags skader.

Billederne taler rimeligt deres eget sprog. Hjørnerne og nogle gange siderne bliver flået op, fordi flamingoen er af dårlig kvalitet.

Billederne kunne godt være lidt mere tydelige. Den anden slags skader opstår når pladerne bliver bukket tilstrækkelig mange gange. Overfladen bliver trukket fra hinanden og revner.

Hvad kan du så gøre ved det, for at ungå disse skader?

For at tage den sidste skade først, så bør pladerne på undersiden forsynes med lister, så pladerne bliver mere stive. Det er jo lidt af et ekstraarbejde, og koster kr. 300,- for tre plader, men jeg tror godt det kan betale sig.

Hvad angår skaderne langs kanten, så har jeg prøvet to løsninger.

Den første er at erstatte hjørnene med noget skum, med en meget højere massefylde. Man kan selvfølgelig erstatte det hele, men denne slags skum er ret dyrt og pladerne tror jeg også bliver tungere. Det er også meget sværere at arbejde i. Blot at erstatte hjørnerne vil virke, men vil beskytter ikke resten af kanten.

Den løsning jeg vil bruge, når jeg en dag laver nye plader, er at lime svært pap langs kanten hele vejen rundt. Dække revner mellem pap og flamingo med gips, og komme sand på.