Denne
introduktion er til dig, som ikke har nogen baggrundsviden, men
gerne vil vide mere, f.eks. fordi børn, børnebørn
eller kæreste spiller med tinfigurer.
I
Danmark spilles der kun få forskellige spil, fordi vi i
modsætning til England og USA ikke har nogen tradition at
lege med soldater ved hjælp af regler. Men faktisk kan figurkrigsspil
dække over en forvirrende række af spil; historiske
spil som Napolionskrigene eller 2. verdenskrig; kampe med fly,
soldater, kampvogne, krigsskibe eller rumskibe; spil som foregår
ude i fremtiden med lasere og rumvæsner eller eventyrverdener
med elvere, smukke møer og grumme drager.
Figurkrigsspil
er kamp med tinfigurer (bemærk at de nu om dage ofte slet
ikke er lavet af tin, men af pulvermetal eller plastik), efter
nøje aftalte regler. Figurerne kan være nogle man
skal samle og male selv, men der er også et voksende marked
med færdigmalede figurer eller figurer der samles af plastikplader.
Meget af fascinationen ved figurkrigsspil er den tredimensionelle
præsentation af ens styrker; eller med andre ord, at man
flytter rundt med modeller af flot malede soldater på en
spilleplade med terræn der viser slagmarken.
Modellerne
har forskellige styrker og svagheder som er beskrevet i regelbogen,
og der er typisk ting de er gode til og andre ting de ikke er
så gode til; infanteri f.eks. har man ofte mange af, de
har mange våben, der ikke giver så meget skade og
de kan ikke flytte sig ret hurtigt, derfor bruges de mest til
at besætte og holde dele af terrænet. For at vinde
over modstanderen, skal man derfor kombinere disse enheder, som
f.eks, infanteri, kavaleri, kampvogne og kanoner, så man
får en slagkraftig og fleksibel styrke, som kan klare forskellige
situationer, alt efter hvad modstanderen finder på.
Når
man har fået købt, samlet og evt. malet sin hær,
er det tid til at spille. Man spiller på en plade der er
ca. 120 x 180 cm, gerne med masser af terræn i form af bygninger,
træer, ruiner osv. Alt efter hvilket scenarie man spiller,
skal man forsøge at opnå nogle mål; som for
eksempel besætte dele af brættet, trænge i gennem
modstanderens hær med sin egen styrke eller bare skyde modstanderens
soldater.
Kampen
starter med at man ruller for hvem der starter, og derefter skiftes
man til at flytte, skyde og gå i nærkamp med hele
sin hær.
Man
flytter sine tropper for at nå så tæt ind på
modstanderens tropper, at man kan skyde dem eller angribe dem
i nærkamp. For infanteri og kavalleri er det ofte lige meget
hvordan man vender, mens kampvogne f.eks. har tykkere panser i
fronten end i siden. Modsat brætspil rykker man ikke på
felter, men måler i stedet hvor langt man kan flytte med
et målebånd.
Skydning
forgår ved at man ruller terninger for at ramme og derefter
terninger for at skade modstanderen. Det er beskrevet i reglerne
hvor meget og hvor langt et våben kan skyde og hvor meget
de gør i skade. Hvis modstanderen har tung rustning på
eller ligger i dækning, ruller han ofte terninger for at
undgå skaderne. Klarer han det ikke, er hans ramte enheder
døde. Når en gruppe soldater har mistet nok tropper,
daler deres moral og man kan risikerer at de stikker af fra kampen.
De
fleste spil lægger op til at man skal gå i nærkamp
med modstanderen, sjovt nok også mange spil fra 2. verdenskrig
og science fiction spil, hvor det måske ikke er så
realistisk. Ofte skal man først prøve at ryste modstanderen
ved at skyde på ham (men nødvendigvis ikke slå
ham ihjel), før man går i nærkamp. Når
man går i nærkamp ruller angriberen en masse terninger
for at ramme og give skade, hvorefter forsvareren fjerner sine
tab og slår igen. Når kampen er ovre, tæller
man op hvem der har fået flest tab. Taberen skal slå
for sine soldaters moral og klarer han det ikke, må han
flygte med angriberen i hælene; hvis angriberen er hurtigere,
dør alle forsvarerne automatisk.
En
spil er opdelt i et antal ture, som man har til at opnå
sine mål. Efter sidste tur ser man hvem der klarede missionen
bedst og vandt spillet.