I Danmark spilles der kun få forskellige spil, fordi vi i modsætning til England og USA ikke har nogen tradition at lege med soldater ved hjælp af regler. Men faktisk kan figurkrigsspil dække over en forvirrende række af spil; historiske spil som Napolionskrigene eller 2. verdenskrig; kampe med fly, soldater, kampvogne, krigsskibe eller rumskibe; spil som foregår ude i fremtiden med lasere og rumvæsner eller eventyrverdener med elvere, smukke møer og grumme drager.

Figurkrigsspil er kamp med tinfigurer (bemærk at de nu om dage ofte slet ikke er lavet af tin, men af pulvermetal eller plastik), efter nøje aftalte regler. Figurerne kan være nogle man skal samle og male selv, men der er også et voksende marked med færdigmalede figurer eller figurer der samles af plastikplader. Meget af fascinationen ved figurkrigsspil er den tredimensionelle præsentation af ens styrker; eller med andre ord, at man flytter rundt med modeller af flot malede soldater på en spilleplade med terræn der viser slagmarken.

Modellerne har forskellige styrker og svagheder som er beskrevet i regelbogen, og der er typisk ting de er gode til og andre ting de ikke er så gode til; infanteri f.eks. har man ofte mange af, de har mange våben, der ikke giver så meget skade og de kan ikke flytte sig ret hurtigt, derfor bruges de mest til at besætte og holde dele af terrænet. For at vinde over modstanderen, skal man derfor kombinere disse enheder, som f.eks, infanteri, kavaleri, kampvogne og kanoner, så man får en slagkraftig og fleksibel styrke, som kan klare forskellige situationer, alt efter hvad modstanderen finder på.

Når man har fået købt, samlet og evt. malet sin hær, er det tid til at spille. Man spiller på en plade der er ca. 120 x 180 cm, gerne med masser af terræn i form af bygninger, træer, ruiner osv. Alt efter hvilket scenarie man spiller, skal man forsøge at opnå nogle mål; som for eksempel besætte dele af brættet, trænge i gennem modstanderens hær med sin egen styrke eller bare skyde modstanderens soldater.

Kampen starter med at man ruller for hvem der starter, og derefter skiftes man til at flytte, skyde og gå i nærkamp med hele sin hær.

Man flytter sine tropper for at nå så tæt ind på modstanderens tropper, at man kan skyde dem eller angribe dem i nærkamp. For infanteri og kavalleri er det ofte lige meget hvordan man vender, mens kampvogne f.eks. har tykkere panser i fronten end i siden. Modsat brætspil rykker man ikke på felter, men måler i stedet hvor langt man kan flytte med et målebånd.

Skydning forgår ved at man ruller terninger for at ramme og derefter terninger for at skade modstanderen. Det er beskrevet i reglerne hvor meget og hvor langt et våben kan skyde og hvor meget de gør i skade. Hvis modstanderen har tung rustning på eller ligger i dækning, ruller han ofte terninger for at undgå skaderne. Klarer han det ikke, er hans ramte enheder døde. Når en gruppe soldater har mistet nok tropper, daler deres moral og man kan risikerer at de stikker af fra kampen.

De fleste spil lægger op til at man skal gå i nærkamp med modstanderen, sjovt nok også mange spil fra 2. verdenskrig og science fiction spil, hvor det måske ikke er så realistisk. Ofte skal man først prøve at ryste modstanderen ved at skyde på ham (men nødvendigvis ikke slå ham ihjel), før man går i nærkamp. Når man går i nærkamp ruller angriberen en masse terninger for at ramme og give skade, hvorefter forsvareren fjerner sine tab og slår igen. Når kampen er ovre, tæller man op hvem der har fået flest tab. Taberen skal slå for sine soldaters moral og klarer han det ikke, må han flygte med angriberen i hælene; hvis angriberen er hurtigere, dør alle forsvarerne automatisk.

En spil er opdelt i et antal ture, som man har til at opnå sine mål. Efter sidste tur ser man hvem der klarede missionen bedst og vandt spillet.