Spørgsmål: Sebastian Flamant. Svar: Bjarne Sinkjær.

Har figurkrigsspil noget til fælles med liverollespil?

Figurkrigsspil er mange ting, lige fra studier af Napoleons nederlag ved Waterloo, fantasy hvor horder af elvere og orker tæver hinanden til pulp, og så til science fiction med hovertanks og store rumskibe. Hvis du spørger ham der spiller historiske spil, vil han nok rynke forarget bare ved tanken om liverollespillere, mens dem med orker, elvere og rummarinere sikkert vil nikke genkendende til meget af det liverne går og laver. Det er nok mest det, at vi trækker på de samme historier og myter; Ringenes herre, Klodernes Kamp, bare for at nævne nogle af de gode klassikere. Live og figurkrigsspil har også det til fælles, at man både er kreativ og spiller - liverne syr deres tøj og laver teater, mens vi maler figurer og spiller med dem. Der er selvfølgelig også forskelle. Det der med at gå ud i den grønne skov.. det lugter for meget af motion - og ens figurer bliver også bare væk.

Hvorfor er figurkrigsspil sjovt?

Øh. Hrm. Det bliver vist ikke nemt. Man kan spille hjemme på sit spisebord (hvis man får lov af kæresten) og man bliver ikke ædt af myg. Og så er det afslappende at male figurer og man kan være kreativ både med pensler, knive og lim, når man skal lave terræn. Reglerne til figurskrigsspil er meget mere udfordrende. Der er også meget samlemani over det; mange er mindst lige så fanatiske med at samle hære, som at vinde over modstanderen.

Skal man være meget til vold og laserpistoler for at spille figurkrigsspil?

Heh! Det er vist lidt lige som rollespil; det handler om konflikter og de fleste konflikter er jo voldelige. Det er sgu noget mærkeligt noget; de fleste af os vil helst leve vores liv i fred og ro; men samtidigt er vi fascineret af voldelige konflikter og synes det er spændende; jeg tror det er vores hulemandsgener der kræver deres ret en gang i mellem - og den spænding kan vi så udleve gennem vores spil, som vi gør det med bøger og film. Grundlæggende tror jeg ikke, at figurkrigsspil er så meget anderledes end så meget andet.

Hvem er så den typiske figurkrigsspiller?

Der er jo en hel del børn og unge der spiller, og de er ikke specielt anderledes and andre børn. Blandt de voksne er den typiske spiller en mand, ofte uddannede som teknikere eller humanist. Jeg tror de indviklede regler tiltaler de dem, der er lidt analytiske. Figurkrigsspillere er i øvrigt opdelt i opdelt i dem, der mest spiller for at male figurer og dem der mest maler for at spille. Jeg selv tilhører mest den første kategori.

Må piger også være med, eller er det en ren drengeklub?

Personlig ser jeg helst ikke piger i figurkrigsspil - de er alt for hensynsløse og så er det pinligt at få bank af en pige. Nej, nok med pjat. Jeg har spillet bordrollespil og en sjælden gang også live, i mange år efterhånden. Der er jo sket det glædelige, at der er dukket mange flere piger op både i klubberne og til spilkongresser. Flest i live tror jeg, men bordrollespil er også godt med. Det er godt, fordi de spiller på end anden måde end drengene og også lægger en dæmper på mandehørmen. Men piger der spiller figurkrigsspil? Hrm. Det er lidt pinligt, men der er langt mellem pigerne. Det er vi sgu ikke gode til, det må jeg ærligt indrømme. Måske er det fordi, at de mange regler mest svinger med den måde, som mænds hjerner fungerer på. Men jeg kan egentlig ikke se en grund til, at de ikke skulle lege med; en af de bedste malere herhjemme er en pige, som ikke bare maler rigtigt flot, men også er feminin i sit valg af farver.

Hvad går alt det dér maleri ud på? Er det ikke bare brikker?

Hvis det bare var brikker, kunne vi lige så godt spille skak eller Ludo. Når vi alligevel spiller med figurer, så er det jo fordi vores spillebrikker forstiller noget. Det gør det lettere at leve sig ind i hvad der foregår i spillet og gør det mere spændende, fordi der ligger historier gemt i spillet. Der er nogen der helst vil være fri for maleriet, men jeg synes det giver hobbyen en ekstra dimension. Man kan være kreativ og gøre ens hær til noget helt personligt og specielt. Jeg er rimelig god til at male figurer, mens jeg til gengæld ofte får tæv i spillet; men så i det mindste kan jeg trøste mig med, at jeg går nederlaget i møde med stil.

Hvor stor er sådan en figur egentlig, og hvorfor laver de dem ikke lidt større?

Størrelsen af figurerne afhænger af, hvor store styrker man ønsker på bordet; hvis man prøver at spille Waterloo med tusindvis af soldater, nytter det ikke at bruge store figurer; det er simpelthen ikke praktisk, så der kan de være helt ned til få millimeter store. Kampe mellem få hundrede mand bruger lidt større figurer; 6, 10 eller 15 mm - man kan stadig have mange figurer, men man kan også efterhånden se hvad de forestiller. Og så er der de populære spil, hvor der er 50-100 mand på hver side. Det bruger man traditionelt 25-28 mm figurer. I den skala kan man stadig manøvrere rundt med rimeligt store grupper og man kan samtidigt lave nogle fantastiske malearbejder. De største figurer der bruges er 54 mm. Det er nu meget lidt brugt, da det terræn man skal lave bliver alt for stort og klodset; de store figurer kan heller ikke rigtigt noget, som de mindre figurer ikke kan lige så godt.

Hvor lang tid tager det at male en figur?

Det tager mellem 1 og 8-12 timer at male en figur, alt efter hvor detaljeret den er og hvor meget man gør ud af det. Det er klart, at hvis man skal male hundrede orker, gør man ikke så meget ud af det. Det vil sige.. nogen gør, men de er også lidt for meget.

Hvorfor er Warhammer det eneste figurkrigsspil, der er?

Det er det heller ikke, men du har ret i at Danmark er Games Workshop land.. Desværre. Jeg tror det hænger sammen med, at der i Danmark ikke er nogen tradition for figurkrigsspil, anden end den der er skabt af butikkerne. I England og USA har de en lang tradition for at spille historiske spil. Allerede omkring år nittenhundrede skrev H.G.Wells (jo, det er ham med Klodernes Kamp) en bog han kaldte Little Wars, hvor han brugte tinfigurer til at repræsenterer tropper. Efter krigen blev der grundlagt et firma i USA, Avalon Hill, der solgte brætspil i tusindvis op gennem 60'erne og 70'erne. Der skete også noget andet, der betød en hel del. I 70'erne blev fantasy og science fiction bøger meget populære og læstes af store og små. Tanken om at kombinere de to - brætspil og fantasi - lå lige for. I 1973 var der nogle nørder der skabte Dungeons and Dragons, som var det første rollespil. Dets forgænger hed Chainmail og det var faktisk et slags figurkrigsspil, hvor en lille gruppe eventyrere, i bedste Tolkien stil, kravlede rundt i huler, scorede rigdomme og udryddede bæster. I 1981 blev firmaet Citadel Miniatures skabt, som senere begyndte at udgive spil under navnet Games Workshop.
Men altså, alt det her spændende går vores næse forbi og vi skal helt op i slutningen af firserne før der skete noget her i Danmark. Og der var den store spiller på markedet netop Games Workshop med Fantasy Battle og Warhammer 40.000.
Det er lidt af en investering både i tid og penge at spille figurkrigsspil, så folk vil være sikker på at få noget for pengene; så det er klart man spiller det som ens venner spiller. Og det er Games Workshop i den ene eller anden udgave. Mange unge bliver også introduceret til figurkrigsspil af pædagoger i fritidsordninger, der selvfølgelig spiller de spil som de selv spiller - Games Workshop. Der er mange andre spil, der er både billigere og bedre, men det er hundesvært at komme ind på det danske marked - måske fordi det er så relativt et lille.

Hvordan kan jeg selv komme til at spille? Og skal jeg pantsætte mit hus først for at få råd?

Det nemmeste er, at få en der allerede kender reglerne til at lære dig dem. Hvis han også har en hær du kan låne, er det fint; det tager lang tid at male en fuld hær og du vil jo gerne i gang. Hvis det går godt, finder du ret hurtigt ud af, at det er sjovest at spille med din egen hær. Når du så skal ud og investere i din hær, så køb den du synes ser mest cool ud, i stedet for at prøve at finde den sejeste hær; du vil forhåbentligt tilbringe mange timer med at male den, så det er vigtigt at du synes godt om slutresultatet. Med hensyn til prisen.. Det er lidt af en investering at købe en hær, men jeg synes også, man får mange timers underholdning for pengene. Du kan i øvrigt spare penge ved at købe brugte figurer, for der er mange der har en tendens til at forkøbe sig, så brugte umalede figurer er ikke så svære at finde.

Nu har jeg en hær af dark elves, linealer og terninger og en regelbog, 30 bøtter maling, 15 pensler, lim og alt det dér. Hvor går jeg så hen?

De fleste spiller sammen deres venner, hvor de nu kan finde plads - men du kan også spille på spil-conner - de fleste rollespilsconner har nemlig også turneringer i figurkrigsspil. Hvis du er ung nok, arrangerer skolefritidsordninger kurser i Warhammer. Og så er der flere foreninger rundt omkring i Danmark. Jeg kender desværre kun foreningerne i København, nemlig Dansk Figurspilsforening og Rollespilsforeningen Avalon. Men ellers er det bare at søge på nettet eller spørge sig frem.