|

På figurkrigsspil.dk finder du omtaler af kendte
og mindre kendte spil på det danske
og udenlandske marked, artikler om forskellige sider af hobbyen, og et galleri med billeder af malede figurer.

19.05.12. Dystopian wars. Spartan Games har udsendt en kampagnebog, Hurricane Season, og en serie af amfibiefartøjer, der skal binde land- og flådekrig sammen. Den største båd kan rumme de allerstørste landforter. Det ser spændende ud, og jeg håber at komme med en anmeldelse senere. Læs mere i denne fil.

Dystopia Luftstyrker. Desuden kan kort nævnes at Spartan games nu har udgivet rebatpakker med luftstyrker. I mine øjne er det ikke så relevant igen, da jeg ser luftstyrker som et supplement til land- og flådeenheder.
Malerstation. Polske Hobbyzone producerer malerstationer, minimontre, terninge-tårne og andet nyttigt tilbehør. Jeg har set et eksemplar, og jeg er imponeret af både prisen og kvaliteten. Se mere på deres hjemmeside.

Køretøjer fra Antenocitis Workshop. De har udgivet to nye køretøjer; det lidt mindre Viper recon køretøj og en Warthog APC.

Colonial Marines. En lille opdatering om Defiance Games. Du kan nu købe deres amerikanske marinere og forudbestille deres bugs. Prisen er 30$ for 24 marinere i plastik. Det er da ikke dyrt. Læs mere her.
Heavy weapons fra Plastic Soldier. En FoW medspiller har anmeldt den nye pakke med tyske HMG, Fausts og morterer fra Plastic Soldiers. Se mere på hans video her.
FoW tanks. Med de plastik sæt af kampvogne og infanteri er udkommet fra russiske Plastiksoldier, må Battlefront efterhånden få bekymrede rynker. Vi er spændte på hvad deres svar bliver. I deres nye introsæt er kampvognene i resin erstattet af kampvogne i plastik. Vi håber at komme emd an anmeldelse. Ind til videre synes svaret at være at inkludere halvt plastik og halvt resindele til deres mest populære kampvogne, f.eks. de nye amerikanske og Panther kampvogne der lige er udkommet. Det gør at du med samme sæt kan bygge flere udgaver af f.eks. Panther. Kvaliteten af plastiktracks ser ud til at være virkelig god. Se nærbilledet efter teksten. Om det er nok, må tiden vise. Vi følger spændt udviklingen. Læs mere om Panther kampvognen her.


15.4.12. Dystopian wars. Spartan Games har udgivet nye enheder til Frankrig. Se mere i denne PDF-fil. Frankrig er den eneste nation der har adgang til et HQ skyship - by jove! Desuden har Spartan Games, i hundrede året for Titanics forlis, udgivet en specieltmodel som du kan bruge i spillet. Modellerne udkommer den 12. og den 16. maj.

Plastic amerikanere. Plastic Soldier har to nye 15 mm udgivelser til amerikanerne; infanteri i juni og Sherman tanks til maj. Læs mere her.

08.04.12. Burning Empires. Steen har kigget på dette FOW supplement om kampene omkring Middelhavet - og han er ikke helt tilfreds. Læs mere her.
GW farver anmeldt. Bloggen 'Tale of Painters' har kigget på de nye Games Workshop malinger. De er tilfredse, men ikke åndeløst begejstret. Læs mere her.

29.03.12. GW farver. Games Workshop har opdateret deres farver. Der er kommet flere farver, og flere specialiserede slags; bl.a. specielle farver til drybrush, basepaint med struktur mv. Jeg synes det ser interessant ud, med et lille men. Ulempen er at de nye farver kan variere en anelse i forhold til de eksisterende. Så det kan være en god idé at købe en bøtte af din ynglingsmaling. Se en you-tube video her. Læs mere på GW's hjemmeside her.
Spartan nyheder. Der er nyt til Dystopia Wars og Firestorm Armada. Til dystopia Wars kom der tidligere på måneden tunge jagere til alle nationer. Så er der flere enheder til Frankrig. Se dem i denne PDF-fil. Til Firestorm Armada enheder til forskellige nationer. Læs mere i PDF-filen her.

25.03.12. Hellfire and back. Støv, olie og tørke. Steen og undertegnede har kigget på ørkenkrigen tidlig i 2. verdenskrig. Læs anmeldelsen her.

15.03.12. FoW 3ed. Den nye flotte udgave af Flames of War regelsættet er blevet anmeldt af Steen her. Læs den før din modstander!

8.03.12. Reaper bones. Reaper Miniatures prøver at starter en ny linie op, som de kalder Reaper Bones. Det ser ud til at være udgaver af deres færdigmalede figurer af plastik, som blot er grundmalet og klar til maling. Prisen er ganske atraktiv. Læs mere her. Se en reklamer på Youtube her.
Når jeg sammenholder initiativet med at Wizard of the Coast har stoppet for salget af deres færdigtmalede figurer til D&D, får jeg den tanke at timelønnen i Kina efterhånden er steget så meget, at det ikke længere kan betale sig at producere færdigmalede figurer. Måske var det blot et overgangsfænomen? I hvert fald fik færdigtmalede figurer aldrig den udbredelse som jeg havde regnet med år tilbage.

06.03.12. Modulær borg. Urban Construct har præsteret en modulær middelalder borg til 28 mm krigsspil. De ligger i England, så de er også til at handle med. Og så er borgen ganske nydelig. Læs mere her.
Modulær sci-fi bygning. Spillere med hang til sci-fi skal heller ikke snydes. Fantasy Flight Games udgiver en modulær bygning i plastik. Rart med noget der for en gangs skyld ikke er en ruin. Læs mere her.

04.03.12. Panzer III i plastik. Steen har anmeldt 15 mm Panzer III kampvognen fra Plastic Soldier her.
Warpath. Jeg har endnu ikke fået kigget på Warpath fra Mantic Games, men det er der heldigvis andre der har. Læs en anmeldelse fra The Frontline Gamer her. Alt i alt ser det ud til at kvaliteten af figurerne er stigende.
Plastic ruin. Warlords Games har lavet en ruin i plastic til 28 mm. Egentligt er den til Bolt Action dvs. WW2, men den er generisk nok til at kunne bruges til både Napoleon og Fantasy. Læs mere her.
Dystopian Wars. Der er kommet nye regler til Dystopian war. I den anledning har Spartan Games tilbud på det nye regelsæt; køb reglerne og få en ret interessant ubåd med i købet. Læs mere her.

| 16.02.12. Dystopia Wars. Træt af at deres fjender, Britannia og Preussien, løber med al opmærksom-heden, mobiliserer Frankrig sine styrker. Det er en komplet liste, med land-, vand- og luftstyrker. De synes at have stjålet lidt fra specielt Antarktis og Britannia, mens de beholder deres helt egen stil. Se en komplet oversigt i PDF filen her. |
|
 |
Firestorm Armada. Ligeledes har Spartan Games også sendt nye enheder ud til deres rumkampsspil, Firestorm Armada. Læs mere i PDF-dokumentet her.

12.02.12. This Very Ground. Skirmish spillet om krigen i Nordamerika i 1754-63 er blevet anmeldt her.
Viper Scout. Antenocitis Workshop har lagt billeder op af en jeep de arbejder på her.

11.02.12. Modulært terræn. I min sidste post omtalte jeg modulært terræn. Warmill er også kommet med laserskårede huse i 3 mm MDF plade. På disse modeller kan du fjerne taget og modulerne kan stables. Læs mere her.
15 mm fantasy. Copplestone Casting har udgivet en serie af 15 mm fantasy barbarer, med trolde og varbjørne. Nu er der også kommet lidt terræn til serien. Læs mere her.
Holo ads. Til sci-fi spillet Infinity har Micro Art Studie udgivet en serie med 3 reklamestandere, med tryk på gennemsigtigt plastik. Trykket er i manga stil, men de har lovet tryk i andre stilarter. Prisen er 13,5 euro. Læs mere her.
Laserskåret markører. Og så er der kommet et britisk firma der tilbyder markører. Det er langt til kvaliteten fra Litko, men så bliver du til gengæld ikke straffet i tolden. Jeg vil holde øje med hvad det udvikler sig til. Læs mere her.
Rorke's Drift. En forsinket nyhed fra Warlords Games er deres deluxe pakke om zulukrigen; attack on Rorke's Drift. Et fantastisk sæt med to laserskårede bygninger, terræn i form af mure, vogne mv., 20 britere og 40 zulu figurer i plastik, og britiske karakterer i metal. Ingen regler dog. Sættet koster £150 hvis du forudbestiller. Læs mere her.
Håndlangere. Crooked Dice har et sæt regler og figurer der handler om 70'er superspioner. Bl.a. nogle håndlangere hvor du kan skifte hovederne. Jeg synes det er sjovt, og vil se om jeg kan få fat i reglerne. Læs mere her.

1.2.12. Dystopia wars. Dette steam age spil har jeg anmeldt her.
Ny udgave af FoW. Den helt store nyhed er naturligvis den nye udgave af Flames of War. Battlefront uddeler små regelbøger til deres stamkunder der har den gældende regelbog. Se mere på you-tube her.
Historiske bygninger. Hvis du er til historiske spil, kan du købe resin bygninger i 15 og 28 mm til f.eks. vikinger og saxere fra Acheson Creations her.
Saga regler. På Horizont i Esbjerg stiftede jeg bekendtskab med Saga regelsystemet; krigsførelse omkring tusindtallet med vikinger, waliserer, normannerer og anglo-danskere. Et skirmish system der baserer sig på specielle terninger. Læs mere her.
Colonial Marines. Defiance Games har annonceret en serie af marines og aliens i stil med Aliens filmene. Nyheden her er, at der kommer marines til flere nationer, således er tyske og kinesiske marines annonceret. De har haft billeder af deres første aliens, og det ser lovende ud. Læs mere her.

Mantis tank. For nogen tid siden beskrev jeg mit savn efter gode mechs. Her er et godt bud fra Blight Wheel Miniatures; the Mantis tank.
Space harbor. Menacing Minatures.com har lavet en interessant rumstation, til f.eks. Full Thrust. Læs mere her.
Pirat mus, ohøj. Guderne må vide hvad de skal bruges til, men disse musepiraters nutttethedsfaktor kan jeg ikke stå for. Læs mere hos Flytrap factory her.

Sci-fi outpost. Khurasan Miniatures har udgivet en 15 mm modulær udpost i resin, i Starship Trooper design. Prisen på 40$ virker ret rimelig. Læs mere her.
Sci-fi huse. Spændende er også modulære laserskårede huse, gangbroer mv. fra Sarissa Precision, til 28 mm figurer. Jeg spekulerer dog på hvordan træpladerne reagerer når de bliver malet. Læs mere her.

20.10.11. Cassino. Den længe ventede bog til FoW, om slaget i Italien 1944 omkring klostret Monto Cassino, er blevet anmeldt her.
Luksus kirkegård. Table-top World har udgivet en gotisk kirkegår i resin - til manden der har alt. Flot er den. Læs mere her.
Blikskure. Knap så lususiøst er nogle blikskure til post-apokalyptisk æra fra Pardulon Models. Dertil stakitter og andet nips. Læs mere her.

09.09.11. Mech alert. Jeg har altid savnet en flot mech til 28 mm sci-fi. Det ser ud til at Antenocitis Workshop arbejder på at levere mech'en fra mine drømme. Se et udkast her.
3D bygning. Micro Art Studio har annonceret et 3D samlesæt af en 3. etagers bygning. De har tidligere lavet nogle barakker, catwalks, og en radarstation - designs jeg ikke alle sammen har været så vild med - men den nye bygning ser ud af noget. Læs mere her.
Containere. Antenocitis Workshop har lagt en række gratis container designs op, så du kan lave papcontainere, bl.a. fra gamle kendinge som Soylent Corporation og Weyland Yutani. Læs mere her.

31.08.11. Steam age figurer. Jeg har skrevet en kort anmeldelse og lagt billeder af malede steam age figurer fra Ironclad Miniatures her.
Resin hus til Napoleon. Dette ret detaljeret hus til 28 mm må kunne bruges til Nepoleonic. Jeg er ret imponeret. Læs mere her.

30.08.11. White Dragon ophører. Den danske online shop White Dragon har ophørsudsalg, med store rabatter. Læs mere på deres webbutik her.
Planeter. Der er lagt billeder af planeter til f.eks. Full Thrust op i galleriet her.

28.08.11. FOW. Das book til Flames of War er anmeldt her, og Steen har også fået kigget på D-Day Compilation her.
Rim Pirates. Der er billeder af Rim Pirates fra GzG i Full Thrust galleriet her.
Hunchback APC. Denne er kommet. du kan købe den her.

31.07.11. Lacelle. Spillet om Napoleons storhed - og fald - er blevet anmeldt her.
Nyt køretøj. I maj kiggede jeg på dimser fra Antenocitis Workshop. Nu har de annonceret et nyt køretøj - en Hunchback APC - og den ser godt ud. Læs mere her.

12.05.11. 6 mm samurai bygninger. Well, det har måske ikke sååå meget relevans, men hvor er bygningerne nuttede. Læs mere hos Mura Miniatures.
15 mm Robothær. Khurasan har udsendt en ny 15 mm robothær, med en ret flot seksbenet mechtank og et gunship. Læs mere her.
Orker og Khaosdværge. Mantic Games har godt gang i deres Abyssal Dwarfs, og er begyndt at udsende en orc hær. Læs mere her.
Og så venter jeg bare til at GzG endelig får deres nyt web-butik oppe og køre.

01.05.11. To nye artikler. Steen har anmeldt Stalins Europe til FoW her, mens jeg har anmeldt resin sceneri og køretøjer fra Antenocitis Workshop. Læs den her.

22.03.11. Infinity 50%. Fra den 21. til den 25. marts er der 50% rabat på Infinity. Læs mere her.

15.03.11 Ny anmeldelse. Steen Villarsen har anmeldt Blitzkrieg til Flames of War - Angrebet på Polen og Frankrig. Læs mere her.

17.01.11. Barrikader. Battlefront har udgivet en pakke med to barrikader til 15 mm WWII. Jeg synes de er nydelige og vel gennemtænkt. Læs mere her.

15.01.11 - Figurkrigsspil er tilbage efter et eftersyn. Den store ændring er, at alle printvenlige udgaver af anmeldelser er konverteret til PDF-filer. Desuden har siden om spil fået en tiltrængt ansigsløftning.
Nye anmeldelser - Steen Villarsen har anmeldt Dogs and Devils til Flames of War. Det handler om amerikanernes landgang i Italien. Læs mere her.
AE Bounty, et space-opera skirmish spil, er anmeldt her.
Dwarf King's Hold - Mantic games har annonceret et nyt spil, Dwarf King's Hold, som vel kan betegnes som fantasy dungeon Space Hulk. Spillet vil indeholde spilleplader og 25 figurer; i denne udgave dværge og udøde. Prislejet vil lægge på ca. £ 30,-.

Læs flere gamle nyheder her

|